En ny lærebog fra forlaget Ajour

VISUEL JOURNALISTIK er en bog for alle formidlere, der ønsker at bruge visuelle virkemidler. Jeg har skrevet den, fordi jeg oplever et stort og udækket behov for en sådan grundbog på de videregående uddannelser i journalistik og kommunikation, men bogen er lige anvendelig for studerende og professionelle. På visuel-journalistik.dk vil jeg løbende prøve at nuancere bogens pointer og følge op på dem med friske eksempler. Når min blog er tosproget, skyldes det først og fremmest min ambition om at udgive en engelsksproget version af bogen om nogle år.

NYHEDSMEDIER VERDEN OVER arbejder på at blive bedre til at fortælle med billeder. Med fotos, illustrationer, infografik, video, farver, symboler og tegn. De visuelle virkemidler kan gøre en journalistisk historie mere interessant og nemmere at forstå. Men de indgår i et kompliceret samspil. Min bog VISUEL JOURNALISTIK viser hvordan du får samspillet til at fungere – og undgår at det ender i forvirrende effektjageri.

VISUEL JOURNALISTIK er på 278 sider i stort format (200 x 267 mm). Den indeholder både en teoretisk del og en praktisk gennemgang af de visuelle redskaber, og den viser, hvordan de bruges rigtigt og forkert – med stribevis af eksempler fra Danmark og verden. Bogen forklarer også, hvordan den visuelle journalistik kan blive en integreret del af det redaktionelle arbejde i historier, hvor ord, billeder, grafik og layout spiller sammen. På enhver medieplatform.

VISUEL JOURNALISTIK udgives af forlaget Ajour. Køb den her og spar 40 kr (normalpris 388 kr).

Lyt til interview med Ole Munk om bogen